Om os

Find dit næste vintageur hos WristChonology

Med unik patinering som bevis på deres vedvarende kvalitet, er vintage ure et kærkomment og smukt alternativ til den stilbevidste bruger, der ønsker at bære et svejtserur, men samtidig ikke ønsker at måtte gå fra hus og hjem for at kunne gå med et lækkert ur. Disse ures nærmest udødelige æstetik stammer fra en tid, hvor hvert ur kunne siges at være enestående i ordets egentlige betydning, og hvor håndlavet betød håndlavet.

Hos WristChronology sætter vi pris på og værner om præcis de værdier, og det er vores ønske at hjælpe dig med at genopdage disse tidløse artefakter og på den måde give dig muligheden for at bære nogle af fortidens mest luksuriøse genstande på din arm i dag.

Hos WrisrChronology finder du udelukkende mekaniske svejtserure fra perioden ca. 1900-1970. Det drejer sig om vintageure fra den gyldne periode lige før markedet druknede I billige og masseproducerede kvartsure, der med et slag udvandede betydningen af det håndlavede urværk. Hos WristChronology lægger vi vægt på de personlige fortællinger, der knytter sig til disse små mekaniske vidundere, og vi er fascinerede af, hvordan urene er med til at videregive årelang livserfaring fra generation til generation. I forlængelse af den tanke glæder vi os til at hjælpe dig med at finde præcis det ur, der passer bedst til dig, din stil og din livshistorie.

 

Rethink, Reuse, reduce

Hos WristChronology møder klassisk og udødelig æstetik moderne ideer om økologi og bæredygtighed, når vi giver en række af fortidens helt store modegenstande nyt liv. En af grundstenene i WristChronologys filosofi er ideen om den hellige treenighed i form af den rethink, reuse, reduce tilgang vi anlægger på vores forretning. Vi mener det er både muligt og meningsfuldt at levere old school mode til vor tids brude, bohemer og businessmænd, og for os at se, er der få moderne modegenstande, der pryder som et lækkert vintageur. Disse håndlavede high end ure holder typisk længere end deres ejermænd, og giver ham en enestående mulighed for at levere et stykke smukt kvalitetshåndværk videre til næste generation uden at belaste miljøet unødigt.

No battery required!

 

 

Langtidsholdbar topkvalitet

For WristChronologys team handler de om at genopdage og understrege vintageurenes klassiske skønhed uden at udviske den historik, de bærer rundt på. Vores dygtige urmager er helt central for den tanke, og det er en fornøjelse hver gang han puster nyt liv i disse gamle urværker, alt imens han udviser den største respekt for det enkelte urs oprindelige koncept.
Hos WristChronology tror vi på, at det giver mening på flere planer, når vi vedligeholder og genbruger disse gamle luksusprodukter, som alle har det til fælles, at de potentielt stiger i værdi i takt med, at tiden går. Der er ikke kun økonomisk ræson i den cyklus, den er også bæredygtig.

De bedste hilsner,

WristChronology ApS

om os
om os
om os
om os
om os